Hvor ofte skal du til tandlæge?
-
14/03/2021
Selvom dine tænder ser ud til at have det godt, og de ikke gør ondt, bør du alligevel få tænderne og munden undersøgt af en tandlæge eller tandplejer.
Din munds og din krops sundhed hænger sammen med dit helbred og påvirkes af dine helt individuelle risikofaktorer.
Den ene person skal muligvis til undersøgelse flere gange om året, mens andre kan nøjes med et årlig kontrol eller færre.
Hvordan du finder ud af, hvad der er rigtigt for dig?
- Når du kommer ind til dine almindelige eftersyn, ser tandlægen/tandplejeren på, om der er tegn på sygdom i din mund. De retningslinjer vi følger er udviklet og beskrevet i de Nationale Kliniske Retningslinjer, og Tandlægeforeningen har lagt en fin vejledning op på deres hjemmeside.
Du kan se skemaet her:
(https://www.tandlaegeforeningen.dk/patienter/gode-raad/hvor-ofte-skal-du-til-tandlaege/)
Disse retningslinjer har særligt fokus på de to største tandsygdomme, som vi kender – nemlig caries (huller i tænderne) og paradentose (tandkødsbetændelse).
Hvis det er længe siden, du har været til undersøgelse, har vi gjort det nemt for dig.
- Kom til et tandeftersyn, hvis du vil passe godt på dine tænder. Og dit helbred.
Vi undersøger dine kæbeled, dine slimhinder og tandkød samt dine tænder. På den måde vurderes din generelle mundsundhed, og vi fastsætter sammen med dig et fornuftigt interval, hvor vi skønner, det er nødvendigt at se dig, for at bevare din sundhed. Yderligere kan vi rense dine tænder for plak og tandsten og instruere dig i optimal renhold, hvis du har behovet.
Tandlægen og tandplejeren kan svare på alle dine spørgsmål og sammen planlægger vi de næste trin for at holde dine tænder sunde på sigt.
Du kan booke en tid her: tidsbestilling.
Vores passion er sunde og smukke tænder, og vi vil gerne hjælpe dig på vej.
Velkommen.