Andrea

Stifinder, Tandlæge og Klinikejer

Andrea er klinikkens ejer og tandlæge, som har stor passion for alle typer behandlinger.

Når man interesserer sig for alle aspekter inden for tandplejen forpligter det. Det er vigtigt at holde den gode høje standard i kvaliteten på alle de felter som en patient kan kan have brug for hjælp til.

Derfor uddanner Andrea sig kontinuerligt inden for flere specialer som f.eks. implantologi, kirurgi, klinik managment og senest laserbehandling til mundhulen. Uddannelserne foregår der hvor viden er bedst, hvorfor Andrea ikke kun har uddannet sig i Danmark men også i England, Tyskland, Østrig og USA.

“Som klinikejer har jeg bl.a. ansvaret for, at sørge for at alle min patienter får den bedste oplevelse, og den bedste  behandling de kan få.”

Derfor sørger jeg også for, at de der ansættes på klinikken, er mennesker der har et rigtig godt øje for patientens behov. Både fagligt og menneskeligt. Så du vil kun møde omsorgsfulde, dygtige klinikere og klinikassistenter hos os.

“Jeg bor i Odense og elsker cykelturen om morgenen hen til klinikken.”

“Fritiden skal helst bruges sammen med dem jeg elsker. Sammen tager vi til havet og bjergene og så er smukke ture på min motorcykel mit Zen.”

Hvorfor Stifinder…?

“Et af de mange fantastiske kurser i min udvikling var et Stifinderforløb hos de dygtige mennesker, hos Stifinder.com. Så det er med stor glæde og taknemmelighed,  jeg kalder mig for Stifinder.”

“Jeg håber, du vil føle dig velkommen og godt tilpas på klinikken.”

____________________________________________

Nick

Tandlæge

Nick dimitterede fra Sheffield Universitet i England i1988, og efter 10 år som ansat tandlæge, startede han sin egen praksis i Kingston of Hull, som han drev frem til 2021.

Nick har stor passion for kosmetisk tandpleje, tandregulering og generel tandpleje.

Desuden har Nick en mastergrad i genopbyggende tandpleje, og som medlem af Dawson Academy kigger han ikke kun på dine tænder men ser dem, sammen med dit kæbeled og dine kæbemuskler som én fungerende enhed, der skal behandles sammenhængende.

Nick er særligt interesseret i forebyggelse, ikke-invasiv kosmetisk tandpleje og restaurering af slidte tænder, ligesom han brænder for at formidle den viden, som han har opbygget gennem 35 år som tandlæge.

Udenfor klinikken er Nick en aktiv kitesurfer, og på en blæsende dag kan du formentlig finde ham på en af de fynske strande.

____________________________________________

Maria

Engageret Tandplejer

Maria er uddannet tandplejer fra Aarhus Universitet i 2021 og har siden været ansat på klinikken.

“Jeg har en særlig interesse for parodontose- og bøjlebehandlinger. Jeg elsker at udvikle min viden, det har jeg gjort ved at tage på kursus indenfor parodontose, samt laser behandling.”

“Som tandplejer foretager jeg tandeftersyn, parodontosebehandlinger, tandrensninger, bøjlebehandlinger, tager røntgen billeder og i samarbejde med tandlægen laver jeg behandlingsplaner.”

____________________________________________

Lea

Klinikassistent

Lea er klinikassistent og blev færdig november 2024.

“Jeg startede på klinikken som elev i december 2021. Før det arbejdede jeg på en gård med høns i nogle år. Jeg kommer fra Næstved, men flyttede til Odense i november 2021 for at få tandklinikassistent uddannelsen.”

“Jeg er elsker dyr og ønsker mig en gård med masser af dyr. Jeg nyder at sidde og slappe af med en god bog eller et hækle projekt.”

“Jeg synes det at arbejde med mennesker og tænder er så spændende, og jeg lærer mere og mere hver dag.”

____________________________________________

Josefine

Klinikassistent

Josefine er klinikassistent og blev færdig november 2024.

“Jeg er uddannet social og sundhedsassistent, hvor jeg har arbejdet på plejehjem i nogle år.”

“Efter jeg er startet på klinikken, har jeg fundet ud af at tænder er langt mere spændene, end jeg nogensinde havde forestillet mig. Jeg glæder mig rigtig meget til at blive dygtigere indenfor faget de næste par år.”

____________________________________________

Stina

Klinikassistent

Stina blev uddannet klinikassistent fra Aarhus Tandlægeskole i 1997.

”Jeg har arbejdet i privat praksis i Aarhus frem til 2002, hvorefter min familie og jeg flyttede til Fyn. Her har jeg siden arbejdet i privatpraksis.”

”Jeg kan lide patientkontakten, og det alsidige i mit job som klinikassistent. Jeg vil primært være i receptionen, men også være at finde på klinikkerne, hvor jeg assisterer ved behov.’’

’’Jeg bruger min fritid på familien og hyggeligt samvær med venner, og lange gåture.’’

____________________________________________

Tina

Klinikassistent

Tina er uddannet klinikassistent i 2019.

’’Med mange års erfaring inden for markedsføring har jeg udviklet stærke analytiske færdigheder og en dyb forståelse for data og trends. I dag bruger jeg disse evner til at levere enestående service og omsorg til vores patienter. Jeg tror på vigtigheden af empati og præcision, hvilket betyder, at jeg altid stræber efter at skabe en tryg og behagelig oplevelse for hver patient.’’

’’Jeg er dedikeret til at forbedre mine faglige færdigheder og holder mig løbende opdateret med de nyeste metoder og teknologier inden for tandpleje. Min baggrund i markedsføring har givet mig en unik evne til at identificere og imødekomme patienternes behov på en proaktiv og effektiv måde.’’

’’I min fritid finder jeg ro og kreativitet ved at tegne zentangles, en kunstform der kræver både tålmodighed og præcision. Jeg elsker også at rejse med min familie, især kulturelle rejser, hvor jeg kan udforske og lære om forskellige traditioner og livsstile. Disse oplevelser beriger mit liv og min forståelse af verden, hvilket jeg bringer med mig i mit arbejde som klinikassistent og behandlingskoordinator.’’

____________________________________________

Sarah

Klinikassistent

Sarah er klinikassistent og blev udlært i Januar 2024, fra den kommunaletandpleje.

“Jeg fungerer som klinikkens hygiejneassistent, så derfor kan du møde mig ved blandt andet mundhygiejne kontroller og selvfølgelig andre ting på klinikken.”

“I min fritid, bruger jeg oftest tid med mine nærmeste, og derudover så synes jeg, at det er spændende at læse gode bøger og specielt at lytte til lydbøger, da jeg så samtidig kan gå en tur eller lave de gøremål jeg har.”

“Jeg godt lide at arbejde med mennesker og have fokus på den gode mundhygiejne, så hver patient får den bedste behandling med på vejen.”

____________________________________________

Annie

Klinikassistentelev

I august 2024 startede Annie her på klinikken som elev.

”Jeg er uddannet pædagog, og har derfor altid vidst at jeg gerne vil arbejde med mennesker, men nu har jeg lyst til at begive mig andre veje. På klinikken kan jeg bruge mine pædagogiske færdigheder ved at være omsorgsfuld, nærværende, og være med til at skabe trygge og anerkendende omgivelser for patienterne.”

”Jeg ser frem til at dygtiggøre mig fagligt, og erhverve mig ny viden om tænder og tandpleje. Jeg er tiltrukket af alsidigheden ved arbejdet som klinikassistent, og være med til at få patienterne til at føle sig i gode hænder.”

”Når jeg ikke er på klinikken værdsætter jeg samvær og nærvær med min familie og nærmeste.”

____________________________________________