Hurtigt overblik over corona regler på klinikken

Vi hilser med et smil, ikke et håndtryk. Alle skal bære mundbind i receptionen. Hvis du har symptomer, må du naturligvis melde afbud på mail eller telefon. Mød ikke op i klinikken uden en forudgående aftale.

Før behandling:

Inden du ankommer på klinikken skal du have en negativ coronatest, det kan enten være en PCR-test, der er højst 72 timer gammel eller en hurtigtest (antigentest), der er højst 48 timer gammel.

Når du ankommer til venteværelset, beder vi dig anvende håndsprit, som vi har stillet frem.

Du bedes lade din mobiltelefon og nøgler blive i lommen, mens du er på klinikken.

Du skal ikke vise dit gule Sundhedskort, som vi ellers beder om, men melde din ankomst med dit navn og hvem du har en aftale med.

Vi beder om at du:

– ankommer til klinikken til tiden.

– holder afstand til andre patienter i venteværelset. Sæderne er afmærket, for at der kan være passende afstand.

– kommer alene, eller hvis det er et barn, at der kun kommer én forældre med.

Vi bruger type II kirurgisk maske og engangsforklæder, der skiftes mellem alle patienter samt visir eller beskyttelsesbriller. Vi lufter klinikkerne ud mellem alle patienter og gør klinikkerne rene som en selvfølge.

Inden behandlingen påbegyndes, bedes du lægge dine briller i tasken eller beholde dem i hånden.

Inden vi går i gang med behandligen, behandles alle patienter med 0,5% povidoniod mundspray, der desinficerer munden og er virksom mod vira.

Efter behandling er det tid til at gå til receptionen og betale og få en ny tid.

Vi beder så mange som muligt om at betale med Mobilepay eller kort.

Vi kan sende dig din nye tid og din kvittering på mail/sms.

Sprit gerne hænderne, som det sidste du gør, inden du går.

På vegne fra os alle på klinikken i Vestergade 44 med ønsket om et brølstærkt helbred.

Venlig hilsen Andrea Groth

Vigtigt ! Ingen patienter eller personaler må komme på klinikken, hvis de har COVID-19 symptomer såsom hoste, feber eller hovedpine.